Ancestral Recall

 

 

 

Ancestral Recall

Installering

Ancestrall Recall (AR) ser ved første øjekast utrolig spændende ud, og installation er temmelig overkommelig. Følgende 2 filer kommer til syne når de er udpakket:

 

 

1. Pak filen ud.

2. Lav en backup af din PATCH_D2.MPQ (ligger i din diablo2-mappe)

3. Kopiér PATCH_D2.MPQ fra den mappe du lige har pakket ud, over i den mappe du installerede Diablo2 i..

 

Sig "ja" til at overskrive, og så er den klar.

 

Afinstallering: Kopiér din backupfil "patch_d2.mpq" tilbage i D2-mappen.

Ancestral Recall    

Gameplay

Spillet ser som sagt lovende ud ved første øjekast. Sørg for at hente en oversigt over diverse cube recipes på AR's hjemmeside. Det var det mest spændende moment for mig, men mere om det senere.

 

Banerne er ændret en smule. Dvs. at de "overflødige" levels såsom Underground Passage Level 1 (mellem Stony Fields og Dark Wood) er skåret væk. Det samme gør sig gældende senere hen i spillet, men det vil jeg ikke afsløre her.

 

Dropraten gør tingene lidt sjover i AR. Endnu een af de fede tiltag. Mere om det senere.

 

En lille ændring hvad angår waypoint ser du herunder. Det lykkedes ikke mig at finde det. Er du mon mere heldig??

 

Cuben fylder det samme som i D2 Classic, men pladsen er selvfølgelig forøget til (8x10)

 

 

Ancestral Recall

Items: unique/sets - drop rate

Dropraten er dejlig høj. Når du går ned og dræber Corpsefire i Den of Evil falder der et starter sæt af til dig. Hvad sættet består af vil jeg ikke afsløre her. Men det indeholder ca. 4 unique items :))

 

Uniques falder jævnligt af. Dog må du ikke forvente, at de bare ligger og flyder rundt omkring. Det er hvad jeg vil beskrive som jævnt tilpasset spillets gang. Sørg for at slå alle bosser ihjel. Rares og Sets er der også en del af rundt omkring på de kære bosser, så spring dem ikke over. De holder måske på det item du mangler.

 

Det ser ud til at de fleste uniques har fået en overhaling. Her ser du gode gamle Goldskin. Den er der da sket noget med :))

 

Set-items er der tilsyneladende ikke blevet pillet ved. Lige bortset fra, at du nu kan "smelte" udvalgte komplette sets sammen i cuben. Her er bare en enkelte opskrift:

 

Naj's Set Items

Hellforge Plate +475def

Resist all +50%

All Skills +2

Mana +200

Replenish Life +10

 

En sød lille ændring. Hvis du nu får hele sættet og du ikke kan bruge det til noget. kan du jo altid lave det her nummer...

 

Ancestral Recall

Gambling

Gambling er blevet lidt sjovere i form af højere chancer for sets og uniques. Men ellers er det faktisk det samme.

 

Man kunne godt have håbet på, at der var kommet lidt nytænkning ind i denne del af mod'en. Men drengene bag denne mod har vist rigeligt at se til på andre projekter ligeså.

 

Ancestral Recall

Experience - sværhedsgrad

Man kan i AR blive lvl 99. Så intet nyt under solen her.

 

Nedenstående shot er taget af en Amazon i slutningen af NIGHTMARE. Og der er ikke lavet nogen form for exp-runs, nok snarere tværtimod.

 

Ancestral Recall

Rune/runewords

Runes er der ikke sket det store med. Bortset fra, at de "store" falder lidt oftere end i classic. RuneWords er tilsyneladende det samme som fra Classic. Men hvad angår cube recipes så er spillet bygget op omkring disse 4 runer: TAL (7), RAL (8), ORT (9) og THUL (10).

 

Ancestral Recall

Crafted items / Cube Recipes

Man selv "crafte" sine items i AR. Der er mange rigtig fede recepter, som inkluderer diverse quest items, bl.a. Gidbinn, Elixir of Life og Book of Skill. Charm'en herunder er fremstillet af  1 stk. Grand Charm og 1 stk. OHM-rune (27). Ellers er det bare at komme igang med at udforske de forskellige recipes.

 

 

Et andet eksempel på et crafted item ser du her. En egentlig meget fed amulet:

 

 

Hvad der til gengæld ikke er så heldigt fra mod'ens kreatører er de ingredienser der skal bruges til temmelig mange af recepterne i cuben. Det er Tail, Fang, Horn, Spleen, osv. Jeg har nu spillet min amazon igennem Normal og næsten Nightmare, og indtil videre ikke fundet noget der kunne minde om de omtalte kropsdele. Det er faktisk et stort minus i denne ellers fede mod.

 

Ancestral Recall

Monsters

Mange monstre er flyttet rundt på de forskellige baner. Nu er der også mulighed for at kæmpe mod IRON WOLFS og ROUGES. (Tja, gæt hvad det normalt er!!)

 

Ydermere er der tilført en del flere bosser rundt omkring, hvilket til stadighed gør det spændende at slå dem ihjel, i håb om at det superfede item falder af.

Ancestral Recall

Gems

Chipped of Flawed gems er et sjældent syn i AR. Fra starten falder der Normal Gems af. Grunder er, at Gems har fået en mere central rolle i AR, specielt Skulls, som skal bruges til mange af cube opskrifterne. Således kan du opgradere 3 perfect gems (af hvilken som helst farve) til 1 perfect skull. Hvilket til tider godt kan overfylde din stash med gems. (...og runes for den sags skyld)

 

 

Ancestral Recall

Skilltree/Hireling

Ingen ændringer hvad skilltree't angår. Men det gør egentlig heller ikke den store forskel. Der er nok af andre ting at bruge tiden på.

 

Om der er hold i min teori om, at hirelings er blevet væsentligt forstærket ved jeg ikke. Men min Amazon er level 63, og det samme er min hireling. Vi er fulgtes ad hele vejen op. Han virker betydelig mere modstandsdygtig.

 

 

Hertil skal der siges, at du fra start faktisk kan vælge en hvilken som helst hireling. Som du ser herunder er alle NPC'erne samlet til i Act1. Det gælder hele vejen op.

 

Ancestral Recall

Kendte Bugs

Ikke meget tyder på at der er de helt store irriterende bugs i denne mod. Jeg er ihvertfald ikke stødt på nogen. Men mon ikke der ligger en bug og gemmer sig et eller andet sted !!

Ancestral Recall

Konklusion

Ancestral Recall er på mange måder en ret fed mod. Mange nye spændende tiltag, der bestemt gør den vær at bruge et par timer eller 3 på.

 

Hvad der til gengæld ikke er så forbandet heldigt er de manglende kropsdele (brain, spleen, tail osv). Når de nu har brugt så lang tid på at lave recepter til så mange ting kunne de også godt havde gjort det lidt lettere at komme i besiddelse af netop disse items.

Så den endelige bedømmelse på Ancestral Recall må være, at den er federe end de fleste mods, men alligevel ikke. Grafisk set er der stadig en del der kan forbedres i forhold til Classic.